Fan made rewiew of COTCC

Lana fan, not the writer.

Written in Reddet, 17.04.21. 

Chemtrails Over the Country Club is quite an experience. After he universally acclaimed album “Norman Fucking Rockwell!” they were some very high expectations for the new album, expectations some would say impossible to reach.

We start the album with one of the best, if not the best song of Lana’s career “White Dress.” White Dress details Lana’s days as a waitress, and the things she did at the time whether that be listening to indie rock artists when they were “white hot,” or going “downatthemeninmusicbusinessconference.” While singing of these themes, she uses a vocal style she has never used before, a whispering type scream that evokes an emotion like no other song of her. Overall, its a highlight in her career, and could go down as “Song of the Year” in my book.

We now move onto the title track. It is nothing groundbreaking, but it definitely screams “LANA DEL REY!” She sings of older themes, and things of her past similar to that of “White Dress,” but in a less emotional tone, but in more of a happy one. The instruments are lush, and the strings that are hardly noticeable in the background are gorgeous.

We now hit a somewhat lower point on the album with “Tulsa Jesus Freak.” The lyrics are quite good, getting more into Lana’s sexual life with a man who quite clearly likes to drink, and has moments where he strays away from Jesus, who Lana and her man are both very much believers of. The use of autotune on this track is very interesting, I personally like it, others do not, but I believe without the autotune, this song wouldn’t be much of a standout. The production is where the song tanks in my opinion, the production is something that my 12 year old cousin could produce. It’s just bland besides the second chorus and when she sings “White hot forever.”

We luckily move onto a song that, at first may be a bit underwhelming, but an absolute grower, “Let Me Love You Like a Woman.” Many fans were left underwhelmed with this song, but in my opinion it’s one of the best on the album. The linear progression production is gorgeous, along with Lana’s deep hitting harmonies, and lyrics where she just absolutely pours her heart out.

“Wild at Heart” is another standout on the album. There is nothing to complain about on this song. At first I didn’t like the sample of “How to Disappear,” because it wasn’t particularly one of my favorites off of “NFR!” “Wild at Heart” has some beautiful vocals, lyrics, and production. Nothing to complain about here.

“Dark but Just a Game” is another highlight in Lana’s career for me. This song is heavily influenced by triphop artists like Tricky, Massive Attack, and Portishead, some of the most game changing and under appreciated musicians of the past decades. Lana details on her love/hate relationship with fame, and how she once wanted it, and after seeing what it did to her peers, how she wants to escape.

“Not All Who Wander Are Lost” is another grower on the album. A cliché statement, that goes a long way for Lana and this song. At first it may be a bore to some, but there is no doubt that it grows to be a favorite off of the album.

“Yosemite” was a song I was very much afraid of. On “NFR!” Lana finally released “The Next Best American Record,” a song, like “Yosemite,” that was scrapped from “Lust for Life,” an already 16 track album with a lot of fluff. “The Next Best American Record” for me, was not as good as its demo, and was overall my least favorite off of “NFR!” Seeing “Yosemite” would have a similar fate, had me predicting it would be my least favorite off of the album. Luckily, that was not the case. “Yosemite” is a beautifully produced song, with a linear progression. The lyrics aren’t groundbreaking, but the pre-chorus and bridge are some of my favorite moments on the album. While it isn’t one of the best on the album, it was much better than I had expected.

“Breaking Up Slowly” is another good song. It’s nothing amazing, and the lyrics and vocals are really the only thing going for it. It is a beautifully written song by Lana Del Rey, and Nikki Lane, who also joins Lana and sings on the song. The production of this song felt very lazy, as there wasn’t much substance to it at all. Lana also feels like the feature on her own song, with Nikki Lane singing alone for a good chunk of the song, and oversinging Lana in the chorus. Overall a decent track, but there were minor things I wish were tweaked that could make it miles better.

“Dance Till We Die” is another very solid song. With similar instrumentation to that of one of my favorites off of her last album, “California.” The lyrics of this song were wonderful, and the vocals and production felt very pricey and lush. We then get hit with one of Lana’s best bridges of all time. Lana is yelling over production that screams country and blues influences. It is something I hope to see Lana pursue on future records.

We then end the record with “For Free.” Personally not a favorite off of the album, but still a decent song. They pretty much copied and pasted Joni Mitchell’s original, and I was hoping they were a bit more creative. I do love the Weyes Blood feature though, and I believe this was the best choice for a closer on the album.

Overall, I loved the album. These were my scores:

white dress - 10 chemtrails - 8.5 tulsa jesus freak - 8.5 let me love you like a woman - 10 wild at heart - 9 dark but just a game - 10 not all who wander are lost - 9.5 yosemite - 9 breaking up slowly - 8 dance till we die - 9.5 for free - 7.5

99.5/110.

That brings the album score to a 90, making it my favorite Lana Del Rey album to date.


 

Chemtrails over the country club

Intil videre er der udgivet tre singler fra albumet og videoer. 

Albumet bliver udgivet i adskillge forskellige vinyl versioner, desuden er der også en med et smukt alternativt cover, rød vinyl. Musikken kan (naturligvis) bl.a. høres på Spotify samt de fleste andre musik stremnings udbyder. 

Fakta: 

  • Frigivet d. 19.03.21. 
  • Produceret af Jack Antonoff, Lana Del Rey & Rick Nowels. 
  • Spilletid: 45.28
  • 11 skæringer. 

En hurtig vurdering: 

Lanas nye album er ganske udemærket, men på ingen måde på højde med NFR. Selvom der er en række, smukke, skønne ballader som kun Lana kan give os, det er bare ikke nok til at trække albumet op. Albumet er korter end vi er vant til fra Lana, 11 skæringer og en spilletid på kun ca. 45 min. Albumet er en naturlig forlængelse af NFR, men jeg sidder desværre tilbage med en fornemmelse af, at mange af numrene ikke kom med på NFR...

4 'Lanaer' herfra af seks mulige: 


 Mere uddybende anmeldelse senere. 

NFR. Anmeldelse

Så omsider får vi vores album, NFR, eller retter vi har fået en frigivelses dato: 30.08.19. Vi har desuden fået skæringerne, 14 stk., samt et helt alternativt nyt cover.

Lad os først se lidt på skæringerne: 

  1. Norman fucking Rockwell 
  2. Mariners apartment complex  (released)   Video
  3. Venice bitch                                     (released)     Video
  4. Fuck It I Love You
  5. Doin’ time                                        (released)     Video
  6. Love song
  7. Cinnamon Girl
  8. How to disappear                         (live, 30.10.18)
  9. California
  10. The Next Best American Record
  11. The greatest
  12. Bartender                                          (recorded 2017, for Ultraviolence(!))
  13. Happiness is a butterfly 
  14. Hope is a dangerous thing for a woman like me to have – but I have it                                                                                                                              (released)

Samlet spilletid er på ca. 67 min.

Dette er Lana sjete studie album, ganske produktivt inden for så få år, 2012-19. Plus de mange soundtracks og andre numre Lana jævnligt ryster ud af ærmet. Coveret er på mange måde atypisk for Lana, meget overraskende! Lidt tegneserieagtig. På coveret, kan vi bla. se en mand ved navn Duke Nicolson, som er Jack Nicolsons' barnebarn. Ja, ak, så gammel er Jack blevet! 

Der er meget store forventniner til dette nye album, måske for store... Men de første frigivne sange lover bestemt godt. Smukke Lana-ballader, og et enkelt tempo numer. Skæringeren er indspillet mellem 2017-19, over to år. Jeg er lidt bekymret for at det godt kan gå hen og blive et lidt rodet album. 

Bo Hansen/2019

Så omsider får vi vores album, NFR, eller retter vi har fået en frigivelses dato: 30.08.19. Vi har desuden fået skæringerne, 14 stk., samt et helt alternativt nyt cover.

Lad os først se lidt på skæringerne: 

  1. Norman fucking Rockwell 
  2. Mariners apartment complex  (released)   Video
  3. Venice bitch                                     (released)     Video
  4. Fuck It I Love You
  5. Doin’ time                                        (released)     Video
  6. Love song
  7. Cinnamon Girl
  8. How to disappear                         (live, 30.10.18)
  9. California
  10. The Next Best American Record
  11. The greatest
  12. Bartender                                          (recorded 2017, for Ultraviolence(!))
  13. Happiness is a butterfly 
  14. Hope is a dangerous thing for a woman like me to have – but I have it                                                                                                                              (released)

Samlet spilletid er på ca. 67 min.

Dette er Lana sjete studie album, ganske produktivt inden for så få år, 2012-19. Plus de mange soundtracks og andre numre Lana jævnligt ryster ud af ærmet. Coveret er på mange måde atypisk for Lana, meget overraskende! Lidt tegneserieagtig. På coveret, kan vi bla. se en mand ved navn Duke Nicolson, som er Jack Nicolsons' barnebarn. Ja, ak, så gammel er Jack blevet! 

Der er meget store forventniner til dette nye album, måske for store... Men de første frigivne sange lover bestemt godt. Smukke Lana-ballader, og et enkelt tempo numer. Skæringeren er indspillet mellem 2017-19, over to år. Jeg er lidt bekymret for at det godt kan gå hen og blive et lidt rodet album. 

Bo Hansen/2019

Back cover.

Om man kan lide coveret eller ej, er jo en smagsag. Det er i hvertfald et slags stilbrud, desuden ganske frisk og modigt. Albumets navn og mange af titlerne er lidt explitte efter min mening, men hvorfor?! 

Det er måske værd at nævne at albumet bliver udgivet i alle oficille tænkelige formater, men igen, hvorfor(?)

 


 

NFR

Det lader til at Lana længe har været i det kreative hjørne med en ny producer, Jack Antonoff Indtil videre har Lana frigivet tre numre fra det kommende album: 

  • Mariners apartment complex (v), 4.19
  • Venice bitch (v & l), 9.42(!) 
  • How to disappear (l), ca. 3.18 

3 meget smukke ballader, hvor den første tiltaler mig mest, men den psykedeliske Venice bitch, er nok den mest populærer. Den sidste har Lana kun optrådt med live, 'Appel event', 30. oktober 2018. 

Meget tyder på at Lana Del Rey, vil gå nye veje, dog forsigtigt. Men spændende lyder det bestemt. Mit bud er det nye album lander i handlen engang i starten på foråret 19. 


 

Lust for Life


Lanas' sjette album, skille sig noget ud fra hendes tidligere udgivelser. På coveret møder vi en storsmilende Lana, som får mig til at tænke lidt på Pokahontas.

Den første single, Love, udstak en ny retning. En  anderledes ballade i dur, en smilende Lana i en futuristisk musikvideo. Flere gæsteartister optræde desuden på albumet. 

Albumet blev frigivet d. 17.07.17, på Polydor & Interscope. 


Albumet indeholder følgende 16 skæringer, (71:56)

  1. Love (v), første single, 18.02.17. 
  2. Lust for life (v), anden single, 19.04.17. The Weeknd
  3. 13 Beaches
  4. Cherry 2 (live, 20.05.17) 
  5. White Mustang (v) 
  6. Summer bummer (ASAP Rocky) & Playboi Carti), tredje single
  7. Groupie love (ASAP Rocky), fjerde single 
  8. In my feelings
  9. Coachella – Woodstock In my mind
  10. God bless America - and all the beautiful women in it
  11. When the world was at war we kept dancing
  12. Beautiful peopel,  beautiful problems (Stevie Nicks) 
  13. Tomorow never came (Sean Ono Lennon)
  14. Heroin
  15. Change
  16. Get free

v) Musikvideo 


Honeymoon

Lanas' femte album var endnu en kommerciel succes, selv om Lana virkelig prøvede sine fans samt ny tilkomende af. Albumet er generelt ekstremt melankolsk. men til tider også også et spændende forførende musikalsk drømmende univers Lana fører os ind i. Anmeldelserne var generelt ganske pæne.

Dette album virker som et meget personligt album for Lana, hvor de kommicile interesser må havde været meget langt nede på listen... Honeymoon blev frigivet i september 2015. Et enkelt nummer hittede dog: High by the Beach. Desuden har Honeymoon, Music to watch boys to & Terrence loves you også klares sig ganske godt.


Albumet indeholder følgende 14 skæringer, (65:14)

  1. Honeymoon
  2. Music to watch boys to (v)
  3. Terrence loves you
  4. God knows I tried
  5. High by the beach (v)
  6. Freak (v)
  7. Art deco
  8. Burnt Norton (interlude)
  9. Religion
  10. Salvatore
  11. The blackest day
  12. 24
  13. Swan song
  14. Don't let me be misunderstood 

v) Musikvideo 


 

Ultraviolence

Dernæst fulgte Ultraviolence. Som også solgte fint og var et ganske god opfølgning til Born to die. Fra dette album hittede bl.a. Shades of cool, West coast. Albumet blev frigivet i 2014, med hhv. 11 & 16 skæringer.

Lana fik denne gang ganske gode anmeldelser med på vejen, hvilket også var på tide, en noget forsinket anderkendelse af hendes talent. Albumet er en velproduceret, lækker udgivelse, især hvis du vælger den fysiske udg., på vinyl, som jo har fået sin renæssance. Generelt virker Lana langt mere moden og modig her. 

En af mine favoritter er West Coast, men jeg holder bestemt også meget af Shades of cool, hvor videoen er mindst ligeså cool. The other woman, albumet sidste standard skæring, er et meget vemodigt lille smuk ballade som også er en af mine farvoritter på dette album. Desværre er nogle af de rigtig spændende skæringer ikke med på standard udgivelsen. Her vil jeg fremhæve Black beauty, Is this hapiness & Flipside. De kan dog høres på you Tupe, men det er bare ikke det samme

Albumet indeholder følgende 11 skæringer i standard udg. (51:29

  1. Cruel world
  2. Ultravilolence (v)
  3. Shades of cool (v)
  4. Brooklyn baby 
  5. West coast (v)
  6. Sad girl 
  7. Pretty when you cry 
  8. Money power glory
  9. Fucked my way up to the top 
  10. Old money 
  11. The other woman 
  12. Black Beauty* 
  13. Guns and roses* 
  14. Florida kilos*
  15. Is this hapiness?* 
  16. Flipside*

*SpEd', havde ikke færre end 5 bonus numere, (74:25). 

v)  Musikvideo 


 

Born to die: The Paradise edition

Det tredie studie album/EP var egentlig en udvidelse/genudgivelse af Born to die, med  8 ekstra numre. Albumet blev først udgivet som EP. Born to die:The Paradise edition blev frigivet i november 2012.

Albumet fik kun jævne anmeldelser, mange anmelder gav grundlæggende udtryk for at hun gabte over mere end hun kunne klare, for ambitiøst. En del anmelder virkede endda provokeret over hendes stil/facon. Og nogen af dem var lidt grove og nedladende i deres anmeldelser.

Den samlede fysiske udgivelse, deluxe udg., var særdeles flot. 


Albumet/EPen standard udg. (33:07) har følgende 8 skæringer:

  1. Ride (v)
  2. American
  3. Cola
  4. Body electric
  5. Blue velvet
  6. Gods and monsters
  7. Yayo /(remake)
  8. Bel Air
  9. Burning desire* (v)

* Dette bonus numer kunne kun får på I Tunes udg. 

v) Musikvideo 


 

Born to die

Det andet studiealbum, som var det som Lana Del Rey slog kommercielt igennem med på verdensplan hed: Born to die og er fra 2012. 

Anmelderne var generelt ikke begejstret, albumet blev af mange anmelder bedømt under middel og fik i det hele taget en ret hård medfart. Men kommercielt var det bestemt en ubetinget succes. 😀  Det er generelt et meget smukt album, vi har at gøre med her. 12 ballader,som generelt er meget melankolske. På albumet er der mindst fire ørehænger med, for andre sikkert flere.. Blandt de største hits fra albumet var: 

Video games; Born to die; Blue jeans; Summertime sadness m.fl. 


 Albumet indeholder i standard udg. (49:28) følgende skæringer: 

  1. Born to die (v)
  2. Off to the races 
  3. Blue jeans 
  4. Video games (v)
  5. Diet mountain dew 
  6. National anthem 
  7. Dark Paradise 
  8. Radio 
  9. Carmen 
  10. Million dollar man 
  11. Summertime sadness 
  12. That is what makes us girls 
  13. Without you*  
  14. Lolita* 
  15. Lucny ones* 

* SpEd, 3 bonus numre, (60.40). 

v) Musikvideo 

Sommertime sadness & Dark paradise er blevet remixet med stor succes. Så stor at førstnævnte oftere bliver spillet en originalen. De er også mere blevet langt mindre vemodige og mere danse venlige. Før Lanas' gennembrud lavede Lana også en del upbeat-sange, men det er hun desværre gået helt væk fra, indtil videre. På You Tupe kan du høre mange eksempler herpå. 


 

Lana Del Ray A.K.A. Lizzy Grant

Lana har udgivet 3 officielle albums, samt en to albums, inden hun skiftede kunstner navn til Lana Del Rey. Først udgav hun under pseudonymet May Jailer, dernæst Lizzy Grant og er nu havnet på Lana Del Rey/Ray. 

Det første album, som blev udgivet, under hendes næsten nuværende navn hed...; Lana Del Ray A.K.A. Lizzy Grant.


Albumet har følgende skæringer:

  1. Kill Kill
  2. Queen of the gas station
  3. Oh say can you see
  4. Gramma (Blue ribbon sparkler trailer heaven)
  5. For K part 2
  6. Jump
  7. Mermaid Motel
  8. Raise me up (Mississippi South)
  9. Pawn Shop Blues
  10. Brite lites
  11. Put me in a movie
  12. Smarty
  13. Yayo*

* Denne sang har Lana desuden optrådt akustisk med som fast element på hendes seneste tourne, The Festival Tour, 2016. 


 

Sirens

Inden Elizabeth Grant blev verdenskendt som Lana Del Rey, udgav hun et album under et andet pseudonym, May Jailer. Albumet fik navnet Sirens og havde 15 skæringer, der er dog ikke den store variation, hvilket albumets største svaghed. På albumet hører vi Elizabeth Grant alene på akustisk guitar, hendes stemme forekommer ganske skrøbelig og spinkel. Albumet er generelt meget fredfyldt, hun minder lidt om Norah Jones. Det blev udgivet i et ganske lille oplag i 2005 og kunne syv år senere høres på You Tube.

En mand ved navn Tom Breihan , som skriver på et musik internetmagasin, Streogum, hævder at det aldrig er blevet bekræftet at det er Lana/Elizabeth Grant som har indspillet de 15 numre. Jeg er dog ikke i tvivl, det er Lana/Elizabeth Grant som synger på dette abum, som blev udgivet for næsten 12 år siiden.

Jeg har desuden fundet dette spændende link: http://produto.mercadolivre.com.br/MLB-736637027-lana-del-rey-may-jailer-sirens-cd-_JM


Albumet har 15 skæringer, (53:17):

  1. Dive by
  2. Next to me
  3. A star for Nick
  4. My momma
  5. Bad disease
  6. Out with a bang
  7. Dear Elliot
  8. Try tonight
  9. Pease
  10. How do you know mw so well?
  11. Pretty baby
  12. Aviation
  13. Move
  14. Junky Pride
  15. Birds of a feather

Fremtidige albums

Lana har allerede proklameret at hun arbejder på et nyt album. Det forventes at udkomme i første halvdel af 2017.

Imellemtiden kan vi jo håbe at Polydor vil udgive nogen af de mange dejlige numre som Lana har liggende. Der er til mindst til 14 albums efter sigende. Og mange af dem er ganske gode. På YouTube kan du finde rigtigt mange af disse sange - god jagt!!

Der er jo også muligheden for at udgive et live album eller to samt en dvd fra en af hendes koncerter.

Et officielt remix album kunne også være en spændende ide.  Der ligger rigtigt mange remix derude af blandet kvalitet, men meget kreative!! 

Personligt håber jeg at Lanas' næste album, bliver mere muntret ind de foregående! Måske noget jazzed...jeg tror det vil klæ' Lana. Tak for al' den dejlige musik, vi/jeg glæder os til meget mere😀


 

Lust for life

Anmeldelse

Så landede omsider Lanas' længe vented nye album, Lust for life, som skulle være starten på en fornyelse, nye retninger, men er den nu også det? 

For et halvt års tid siden fik vi de første singel udspil fra albumet, som virkede særdeles lovende, løbende har vi fået små spændende bider og info om det kommende album. Lana loved os at dette album var for hendes fans. Coveret for albumet blev frigivet for nogle måneder siden og afspejlede en smilende Lana, hvilket bestemt covermæssigt bestemt var en fornyelse! Frem for den dyster, triste, mobsede Lana, der kiggede træt på os. 

Albumet åbner op med Love, smuk popballade, som har hitpotentiale. Iøvrigt den første single, der blev frigiver fra albumet. Desuden er der også produceret en ganske poetisk video til sangen, hvor Lana for en gang skyld smiler 😀 

Herefter følger albumets anden skæring, Lust for love, endnu et dejligt nummer med et ganske ørehængende omkvæd, har klart hitpotentiale. Lanas' første gæstestjerne optræder her, The Weeknd og de klær hinanden rigtig godt. Til dette nummer er der også produceret en flot video i en slags vintage stil.

13 Beaches, tredie skæring, fantastisk smukt nummer. Et af albumets bedste skæringer.

Cherry, meget populært nummer(?).  

White Mustang, udemærket popballade, som der også er produceret en video til.

Summer bummer, duet med ASAP Rocky & Playboi Carti, ensformigt, hvad skal vi med dette nummer?!

Grupie love, endnu en duet med ASAP Rocky, med et relativt ørehængende omkvæd.

In my feelings,

Coachella – Woodstock on My Mind. En blid, eftertænksom, lille sag påvirket af urolighederne i Nordkorea – samt med nostalgiske Woodstock-referencer.

God bless America – and all the beautiful women in it,

When the world was at war we kept dancing,

Beautiful people beautiful problems, duet med Stevie Nicks.

Tomorrow never came, duet med Sean Ono Lennon(!). Sangen har lidt undertoner af Beatles' Something, dette har en del anmelder påpeget og kritiseret det. Jeg ser/hører det som en hyldst til Beatles.

Heroin,

Change,

Get free, her er det tydeligt at Lana har ladet sig inspirere af numret Creap af Radiohead.

 

Alt i alt, et godt lidt alternativt Lana album, der forsigtigt afprøver nye områder. Mange spændende numre, dog ikke Lanas´bedste. 

Fire Lana'er herfra :) :) :) :)